Hvorfor vælge klimagulv som gulvvarme?

Klimagulv frem for andet gulv. At vælge et Klimagulv frem for andre gulvvarmeløsninger kan have flere fordele afhængigt af projektets krav og budget:

Fugt og anvendelses områder

Valg af egnede pladematerialer til en defineret bygge- / projektopgave tager udgangspunkt i den tekniske klasse for pladen (pladekvalitet).

Hvad er krydsfiner?

Krydsfiner er blandt de ældste industriproducerede pladematerialer af træ, der stadig er tilgængelige i dag

Viste du det? om tag..

Retningslinjer for anvendelse af konstruktionskrydsfiner som tagunderlag

2 ting du skal vide om krydsfiner til tag

Krydsfiner er meget anvendt i tagkonstruktioner; som fast undertag, som bærende underlag i et koldt eller varmt tag. Krydsfiner i tagkonstruktioner er et prisbevidst alternativ til f.eks. tagbrædder, idet såvel materiale-pris som oplægningstid er optimeret.

Når skimlen har fået overtaget!

Hvordan behandler jeg mine plader når skimlen har sat sine grimme spor?

Hvorfor fast undertag?

Undgå blafrende undertag og besværlig montage, se her hvordan…

Sådan vælger du den perfekte træbaserede plade

Plader er ikke bare plader…. Når du skal vælge plade-materiale skal du sikre dig at det er den rigtige plade til det rigtige formål.

Brandklasser

– guide til de nye europæiske brandklasser

Brandklasser

Baggrund

I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 (BR-S 98), hvormed de nye europæiske brandklasser officielt blev indført i Danmark. Baggrunden for disse tillæg er ønsket om en fælles-europæisk måde at dokumentere byggevarers brandtekniske egenskaber på. Der er derfor udviklet nye europæiske regler for prøvning og klassifikation. Dette medfører, at det nationale system for klassifikation af byggevarer og bygningsdele skal erstattes af
det nye europæiske system.

I november 2002, med ikrafttræden den 15. november 2002, udsendte Beredskabsstyrelsen en ændringsforskrift, hvormed de nye europæiske brandklasser blev indført i Beredskabsstyrelsens Tekniske forskrifter.

Overgangsperiode

Der vil være en overgangsperiode, hvor EU-medlemslandene skal acceptere produkter klassificeret såvel efter det nationale system som efter det nye europæiske system. De to systemer vil således eksistere side om side i overgangsperioden. Overgangsperioden bliver forskellig fra byggevare til byggevare.

Klassifikation

Europæisk klassifikation for en byggevares reaktion på brand eller for en bygningsdels brandmodstandsevne forudsætter, at der forinden er udført prøvning efter de nye europæiske prøvningsmetoder. Europæisk klassifikation kan altså ikke opnås på baggrund af prøvning og klassifikation efter det hidtidige system.

I nedenstående tabel 1 er sammenhængen mellem de hidtidige brandklasser og de nye europæiske brandklasser angivet.

Der henvises tillige til oversigten over brandtekniske klasser i afsnit 7.1 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen, dateret April 2006).

Byggevarers reaktion på brand

Byggevarers (eksklusive gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1, A2, B, C, D, E, F.

Klasse A1 er højeste kravniveau, som ikke kan kombineres med tillægsklasser.

Klasse A2, B, C, D kombineres altid med tillægsklasse for røg (s) og brændende dråber (d).

Der anvendes følgende betegnelser:

s1 meget begrænset mængde af røgudvikling

s2 begrænset mængde af røgudvikling

s3 intet krav til mængde af røgudvikling

d0 ingen brændende dråber eller partikler

d1 brændende dråber eller partikler i begrænset mængde

d2 intet krav til mængde af brændende dråber eller partikler

Klasse E kan enten stå alene eller kombineres med d2.

Klasse F indebærer ingen krav og kan ikke kombineres med tillægsklasser.

Gulvbelægningers reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1fl, A2fl, Bfl, Cfl, Dfl, Efl, Ffl

Klasse A1fl, Efl og Ffl kombineres ikke med tillægsklasse. Klasse A2fl, Bfl, Cfl og Dfl kombineres altid med tillægsklasse for røg (s):

s1 begrænset mængde af røgudvikling

s2 intet krav til mængde af røgudvikling

Tagdækningers reaktion på brand opdeles i følgende primærklasser: BROOF(t2) og FROOF(t2).

Brandklasser klasser

Hidtidigt dansk klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer

Gammel (dansk) betegnelse = GD

Ny europæisk  betegnelse = NE

GD Klasse 1 NE K1 10 B-s1,dO

GD Klasse 2 NE K1 10 D-s,d2

Både klasse 1- og klasse 2 beklædninger skal i et vist tidsrum, fastsat til 10 minutter, kunne beskytte brændbart materiale bag beklædningerne og hindre, at der opstår brand i de hulrum, der også kan forekomme bagved. Kravet betyder blandt andet, at beklædninger fra de to klasser hverken helt eller delvist må falde ned før 10 min. efter, at en brand er begyndt at påvirke dem.

Bygningsdeles brandmodstandsevne

Bygningsdeles brandmodstandsevne beskrives ud fra følgende ydeevner:

R Bæreevne

E  Integritet

I Isolation

W Stråling

M Mekanisk påvirkning

C Selvlukkende

S Tæthed mod røggennemtrængning

G Modstandsevne mod skorstensbrand

K Brandbeskyttelsesevne

Klasserne angives på følgende måde:

Bærende bygningsdele:

REI-tid: det tidsrum, hvor alle tre kriterier, bæreevne, integritet og isolation, er opfyldt.

RE-tid: det tidsrum, hvor de to kriterier, bæreevne og integritet, er opfyldt.

R-tid: det tidsrum, hvor kriteriet bæreevne er opfyldt.

Ikke-bærende bygningsdele:

EI-tid: det tidsrum, hvor de to kriterier, integritet og isolation, er opfyldt.

E-tid: det tidsrum, hvor kriteriet integritet er opfyldt.

Tidsrummet for opretholdt ydeevne udtrykkes i danske bestemmelser med følgende minutter: 30, 60 og 120.

Klassifikationsstandard

Klassifikationsstandarden (EN 13501: Brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele – baseret på brandprøvning) er udarbejdet af CEN/TC 127 ”Fire safety in buildings” på baggrund af EU-Kommissionsbeslutninger.

En EU-Kommissionsbeslutning er en retsakt udstedt af Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber efter godkendelse af EU-medlemslandene i Det Stående Byggeudvalg (NB: Ethvert EØS-land har pligt til at omsætte en sådan retsakt til national lovgivning).

Klassifikationsstandarden (EN 13501) er opdelt i nedennævnte 5 dele:

Del 1 Reaktion på brand (2007)

Del 2  Brandmodstandsevne, bygningsdele (2007)

Del 3 Brandmodstandsevne, installationer (2005)

Del 4 Brandmodstandsevne, komponenter til røgkontrol (2007)

Del 5 Udvendig brandpåvirkning af tage (2005)

For hver enkelt del af EN 13501 er i parentes angivet årstallet for den i januar 2008 gældende version.

Eksempler på beklædninger
Klasse 1:

9,5 mm. gipsplade. 9 mm. brandimprægneret krydsfinér. Der må ikke være hulrum bag beklædningen. Men der kan anbringes en regnskærm (beklædning) af klasse A materiale udenpå beklædningen.

Klasse 2:

12 mm. spånplade eller træfiberplade med en densitet på mindst 600 kg/m3. 12 mm. krydsfinér med densitet på mindst 500 kg/m3. Beklædningen er monteret med maximalt 25 mm. bagvedliggende hulrum.

Eksempel på materialer
Klasse A:

Et klasse A materiale er et materiale, som er svagt antændeligt, svagt varmeafgivende og svagt røgudviklende. Eksempel på klasse A materiale er gennembrandimprægneret træ, fibercementplader og gipsplader. Består af svært antændelige materialer.

Klasse B:

Et klasse B materiale er et materiale, der er normalt antændeligt, normalt varmeafgivende og normalt røgudviklende. Ved normalt forstås, at det brænder som træ. Klasse B materialer består af ”ikke let antændelige materialer”.

Mere info,

For mere information kan vi anbefale håndbøgerne Træ 38 samt Træ 56 som begge er udgivet af TRÆ information samt Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Download

Brandklasser – Bygningsreglementet

Informationerne skal betragtes som vejledende og uden ansvar for NPI

Salg udelukkende
til tømmerhandlere
Kan vi hjælpe?

er både

FSC- og PEFC- certificerede!

Hurtig og præcis

LEVERING

Altid på aftalt
tid og sted!