Hvorfor vælge klimagulv som gulvvarme?

Klimagulv frem for andet gulv. At vælge et Klimagulv frem for andre gulvvarmeløsninger kan have flere fordele afhængigt af projektets krav og budget:

Fugt og anvendelses områder

Valg af egnede pladematerialer til en defineret bygge- / projektopgave tager udgangspunkt i den tekniske klasse for pladen (pladekvalitet).

Brandklasser

I 2002 udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 (BR-S 98), hvormed de nye europæiske brandklasser officielt blev indført i Danmark.

Viste du det? om tag..

Retningslinjer for anvendelse af konstruktionskrydsfiner som tagunderlag

2 ting du skal vide om krydsfiner til tag

Krydsfiner er meget anvendt i tagkonstruktioner; som fast undertag, som bærende underlag i et koldt eller varmt tag. Krydsfiner i tagkonstruktioner er et prisbevidst alternativ til f.eks. tagbrædder, idet såvel materiale-pris som oplægningstid er optimeret.

Når skimlen har fået overtaget!

Hvordan behandler jeg mine plader når skimlen har sat sine grimme spor?

Hvorfor fast undertag?

Undgå blafrende undertag og besværlig montage, se her hvordan…

Sådan vælger du den perfekte træbaserede plade

Plader er ikke bare plader…. Når du skal vælge plade-materiale skal du sikre dig at det er den rigtige plade til det rigtige formål.

Hvad er krydsfiner?

– opbygning, produktion og egenskaber
Finer gennem tiden

Så langt tilbage som år 1500 f.v.t. i det gamle Ægypten, blev finér anvendt til at dekorere møbler, værktøj og våben. Ved at påføre et lag dekorativt finér, kunne man forøge værdien af disse genstande markant.

Takket være det tørre klima har mange af disse antikke objekter overlevet i årtusinder, hvilket viser, at sammenlimet træ kan holde utrolig længe. Dette gælder, selvom limen, der blev brugt dengang, var lavet af plante- og dyreekstrakter, som ikke var vandfaste.

Krydsfiner er blandt de ældste industriproducerede pladematerialer af træ, der stadig er tilgængelige i dag. Den industrielle fremstilling begyndte i starten af 1930’erne, og under 2. verdenskrig blev teknologierne til at presse finér under varme og tryk forbedret, hvilket muliggjorde masseproduktion.

Anvendelsesklasser og Mærkning

For sikker brug af krydsfiner i byggeri, er der standarder, der fastsætter minimumskrav til pladernes kvalitet. Disse europæiske standarder, DS/EN, beskriver forskellige pladetyper og materiale egenskaber. Produktstandarden DS/EN 636 opdeler krydsfiner i tre kvaliteter baseret på fugtpåvirkning:

Kl. 1 Tørre omgivelser

Kl. 2 Lejlighedsvis høj fugt (f.eks. i uopvarmede huse og garager)

Kl. 3 Stor fugtpåvirkning

Til konstruktionsbrug skal krydsfiner være CE-mærket. Yderligere oplysninger om standarder og CE-mærkning kan findes hos Dansk Standard, Teknologisk Institut eller Træinformation.

Fysiske Egenskaber

Densitet: Krydsfiner har en lidt højere densitet end det anvendte træ, på grund af limens højere densitet og den tætte presning. Typiske densiteter ligger mellem 480 kg/m³ og 600 kg/m³.

Fugtbalance: Krydsfiner tilpasser sig den omgivende lufts relative fugtighed, ligesom almindeligt træ, men har en lidt lavere fugtprocent ved ligevægt.

Fugtbetingede dimensionsændringer: For at undgå problemer med dimensionsændringer forårsaget af fugt, er det vigtigt at forstå de fugttekniske egenskaber. De krydsede finérlag reducerer fugtbetingede ændringer i pladens plan, mens ændringer i tykkelse svarer til almindeligt træ på tværs af fibrene. Det er vigtigt at tilpasse pladernes fugtindhold til anvendelsesstedets fugtforhold før installation.

Limningskvalitet: Limens kvalitet er afgørende for pladernes fugtbestandighed. Krav til limningskvalitet er defineret i DS/EN 314-2, som opererer med tre klasser svarende til de tre anvendelsesklasser.

Formaldehyd: Denne kemiske forbindelse forekommer naturligt i træ og visse fødevarer, og anvendes i nogle limtyper til krydsfiner. Begrænsninger er indført for at reducere formaldehydemissioner fra pladematerialer. Krydsfiner skal opfylde en emissionsgrænse på ≤ 0,124 mg/m³.

Opbygning og Fremstilling

Finér fremstilles ved at skrælle tynde lag af en roterende træstamme. Stammen skal være stor og nogenlunde cirkulær uden krumninger. Før skrælningen blødgøres stammerne ved at blive lagt i vand eller kogt. Lagene af finér limes sammen, så fiberretningerne i lagene står vinkelret på hinanden. Denne opbygning giver et plademateriale med stor stabilitet og styrke i alle retninger, hvilket gør dem ideelle til mange forskellige anvendelser. Krydsfiner kan fremstilles af både nåletræ og løvtræ.

Krydsfiner

Til fremstilling af krydsfiner i Nordeuropa bruges især gran, fyr og birk. Fra Nordamerika ses ofte douglasgran til konstruktionsfiner, men internationalt anvendes også mange andre træsorter, herunder tropiske.

Kvaliteten varierer ofte gennem pladen, hvor den bedste kvalitet eller dyreste træ anvendes yderst, mens billigere materialer bruges inderst. Krydsfiner kan også leveres med industriel overfladebehandling eller belægning for at øge slidstyrken. Produktionen foregår globalt, og i Norden især i Sverige og Finland

Anvendelse og Bearbejdning

Krydsfiner bruges ofte i bærende konstruktioner som vægge, gulve og tage, samt i møbler, inventar og forskalling. Bearbejdning sker med de samme metoder og værktøjer som for almindeligt træ.

Download

CE-Mærkning

Ovenstående tekst er sammendrag fra TRÆ.DK’s information om krydsfiner

Informationerne skal betragtes som vejledende og uden ansvar for NPI

 

Se hvordan krydsfiner fremstilles her!

Salg udelukkende
til tømmerhandlere
Kan vi hjælpe?

er både

FSC- og PEFC- certificerede!

Hurtig og præcis

LEVERING

Altid på aftalt
tid og sted!